Derfor afgør afretningslaget, hvordan gulvvarmen virker
Varmen fra gulvvarmerørene skal igennem afretningslaget, før den når gulvoverfladen. Hvert lag har en varmemodstand, der beregnes som tykkelsen divideret med varmeledningsevnen (R = d/λ). Jo højere λ, desto mindre varme holdes tilbage i laget.
I vores referencetest har et traditionelt cementbaseret afretningslag λ = 0,88 W/m·K. Med FloorGraphene bliver værdien 1,5 W/m·K med kalkstenstilslag og 2,0 W/m·K med kvartstilslag – en stigning på 70–127 %. Med kvartstilslag leder laget altså bedre end et anhydritbaseret afretningslag (1,55 W/m·K).
Lavere energiforbrug med varmepumpe
Når afretningslaget leder varmen bedre, afgiver gulvet den samme varme med koldere vand, og rummet når hurtigere komforttemperatur. Med varmepumpe er effekten dobbelt: Jo lavere fremløbstemperatur, desto mere effektivt arbejder varmepumpen.
I casestudiet fra Madrid med varmepumpe og COP 3 falder det årlige energiforbrug til opvarmning og køling med op til 30 %. I de sammenlignende undersøgelser fra Madrid, Alicante og Pyrenæerne ligger besparelsen på 20–40 % afhængigt af boligen. Bemærk, at de 30 % er et lavere energiforbrug – ikke en højere varmeledningsevne.
Cementbaseret afretning i stedet for anhydrit
Anhydrit har længe været valget, når man ville have højere varmeledningsevne, end cement kunne give. Med FloorGraphene og kvartstilslag leder et cementbaseret afretningslag bedre end anhydrit (2,0 mod 1,55 W/m·K), og udlægning og udførelse koster mindre. Tilsætningsstoffet forbedrer desuden trykstyrke, bøjningstrækstyrke og holdbarhed.
I Danmark er vandbåren gulvvarme udbredt i nybyggeri, og uden for fjernvarmeområderne er varmepumpen et almindeligt alternativ til olie- og gasfyr. I EU kræver det omarbejdede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne, (EU) 2024/1275, at nye bygninger er nulemissionsbygninger fra 2030. Et gulv, der klarer sig med lavere fremløbstemperatur, passer til den udvikling.
